I løbet af 2009 planlægger en række organisationer at afholde internationale ungdomsklimamøder i Danmark. I december 2008 var 40 danske og udenlandske repræsentanter for internationale ungdomsklimamøder samlet, for at få inspiration til, hvordan deres stemme kan blive hørt under FN’s klimakonference COP15 i 2009. På mødet blev det diskuteret, hvordan ungdommens budskaber kan nå politikerne. Dansk Naturvidenskabsformidling arrangerede mødet på vegne af den tværministerielle klimagruppe, og vi følger op med et nyt møde d. 23. februar 2009.
Kontakt: Per Rasmussen, pr@formidling.dk |  |
Så er det igen muligt at bestille fysikkufferten. Kufferten indeholder 32 spændende fysikforsøg, som let kan udføres af både yngre og ældre elever. Kufferten er nem at transportere rundt, og på fem minutter kan den omdannes til en stand, hvorfra eleverne kan lave ”stand up fysik”.
Læs mere Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk | |
Vinderen af konkurrencen om den smeltende isklump i Hellerup er nu fundet. Det blev Lisa-Maj Christensen fra 9.a på Herningvej skole i Aalborg Øst, som gættede rigtig på, hvornår hele isklumpen var smeltet. Det skete d. 15 december 2008 kl. 13.34. Isklumpen blev opsat d. 30. november 2008 på Experimentarium for at markere, at der denne dag var netop ét år til FN’s klimatopmøde i København.
Læs mere på klimaundervisning.dk. |  |
Har du haft svært ved at finde rundt på festivalens hjemmeside den sidste måneds tid? Det er ikke så underligt, for vi er nemlig gået i gang med at rydde op på hjemmesiden, så det bliver endnu lettere at finde de oplysninger, som du lige står og har brug for.
Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk | |
Vores hjemmeside er ved at blive gjort klar til 2009-festivalen. Du kan allerede nu blive inspireret til at arbejde med årets tema ’Byggesten’ ved at kaste et blik på vores mindmap eller ved at kigge på vores nye linksamling.
Download mindmap om byggesten (pdf, 48 kb)
Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk | |
Skoler, gymnasier, biblioteker, museer og kulturhuse står på spring for at høre din gode historie om naturvidenskab og teknik. I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2009 arrangerer vi igen Bestil et Foredrag. Foredragene gennemføres i festivalugen 21. – 25. september 2009.
Læs mere om ordningen og tilmeld dit foredrag på formidling.dk/bef
Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk |  |
I denne måned har vi gennemført en evaluering af forskningsrapporten om Masseeksperimentet blandt de deltagende lærere. Vi har modtaget svar fra 130 lærere og takker for hjælpen, som vil bidrage til at gøre formidlingen af Masseeksperimentets resultater endnu bedre i de kommende år. Blandt evalueringens deltagere har vi udtrukket to vindere af gavekort på kr. 300,- til Bog og Idé. De heldige er: Helle Sørensen, Marienhoffskolen i Ryomgård Birgitte Johansen, Aller Friskole i Christiansfeld
| |
Hvem var ham Darwin egentlig? Hvad er evolution? Hvad ved man om evolution? Hvordan bruges det i aktuel forskning, og hvordan foregår det i naturen? Træd ind i en spændende verden fuld af forunderlig viden om vores fantastiske natur. Den helt nye hjemmeside evolution.dk er stedet, hvor du får ordentlig besked fra en lang række af Danmarks førende eksperter.
Læs mere |  |
”Lærere inden for de naturvidenskabelige fag kan med fordel inddrage virkemidlerne fra kunstens verden og lade en stærk fortælling være omdrejningspunktet i flere tværfaglige forløb.”. Sådan siger Stinne Hørup Hansen fra Syddansk Universitet, efter at have skrevet en ph.d.-afhandling om ”Fortællinger i Naturvidenskaben”. Hendes konklusion er, at gymnasielærere bør finde inspiration i kunsten og teateret, for at styrke og fastholde deres elevers interesse for naturfagene. Stinne Hørup Hansens undersøgelse bygger på gymnasieelevers opfattelse af videnskabsteaterstykket ’Den Magiske Kugle’.
Læs mere |  |
Danske børn får alt for mange tomme kalorier fra sodavand og saft. Derfor lancerer Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen kampagnen ”maks. ½ liter sodavand eller saft om ugen” for at få børn og unge til at drikke mindre sødt. Kampagnen er sat i gang for at forbedre de danske børns sundhed og motionsvaner
Læs mere på maksenhalvliter.dk - her kan både unge, forældre og undervisere finde fup og fakta om sodavand og saft, deltage i konkurrencer m.m. | |
Nu åbner tilmelding til ’Bestil en Forsker’. Forskningens Døgn og herunder Bestil en Forsker er et initiativ fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Bestil en Forsker giver mulighed for at profilere forskningsinstitutioner, forskere og forskning i alternative og relevante sammenhænge. Forskere vil d. 23., 24. og 25. april, tage ud i hele landet med foredrag. Forskeren kommer til det sted, der har bestilt foredraget og holder et foredrag om sit forskningsområde. Arbejdspladser, foreninger, biblioteker, gymnasier, højskoler eller andre steder, som kan samle et publikum på min. 15 tilhørere, kan bestille en forsker.
Tilmelding sker på forsk.dk fra den 14. januar til den 6. februar 2009.
Kontakt Sekretariatet for Bestil en Forsker, Marie Kruse Larsen, ml@bestilenforsker.dk eller på telefon 86 20 42 35. |  |
År 2009 er Internationalt Astronomiår. I denne forbindelse bliver der landet over afholdt en masse arrangementer, der handler om forskellige områder af astronomien. Fx åbnede udstillingen ”Hvor er jeg” d. 16. januar på Rosenborg Slot.
Læs mere, og se en online kalender for resten af årets arrangementer på astronomi2009.dk | |
Kemieksperimenter. Kan udføres af børn alene.
Du skal bruge:
• et plastikglas • sytråd • en papirclips • en træpind • evt. frugtfarve • sukker eller salt
Du kan dyrke flotte krystaller af sukker eller salt. Kog ca. 2 dl vand og tilsæt ca. 25% salt indtil saltet ikke kan opløses i vandet længere. Lad blandingen afkøle og hæld den over i plastikglasset (tilsæt evt. grøn frugtfarve). Sæt papirclipsen fast i snoren og lad den hænge ned i glasset fra træpinden. Vent et par dage og træk clipsen op af glasset.
Læs forklaringen på eksperimentet.
|  |
 | |
DNF's materialebestillingsliste DNF’s materiale bestillingliste
Fysikkuffert Årets fysikkuffert er nu klar. Bestil.
Bestil en Novo Science Ambassadør Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.
Bliv klimalærer Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.
Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen Få automatisk festivalkatalog, nyheder og plakater tilsendt. Tilmeld.
Bliv klimaformidler Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.
Netværk for professionelle naturfagsformidlere Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.
|