Ser mailen forkert ud (mangler f.eks. billeder) så klik her
Nyhedsbrev nr. 66





September 2009

Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling
Nyt fra Dansk Naturvidenskabsfestival
Spændende naturvidenskab
Månedens eksperiment
Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling



Den Naturvidenskabelige Landsby


Igen i år kan du besøge Den Naturvidenskabelige Landsby på Rådhuspladsen i København. De videregående uddannelser i københavnsområdet inviterer indenfor i perioden 23.-25. september til et møde med naturvidenskaben på nært hold. Landsbyen tilrettelægges i år i samarbejde med Experimentarium og sponsoreres af Otto Mønsteds Fond. Tjek også Experimentariums to nye værksteder om astronomi for 5.-8. klasse og om byggeteknik for 2.-6. klasse og se Buster Filmfestivals tilbud til de helt små.

Læs mere på dennaturvidenskabeligelandsby.dk.

Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk, 70 20 86 20

 





Gladsaxe som Science-kommune nr. 24


Gladsaxe har lagt billet ind på at blive Science-kommune nr. 24. Dermed er projekt Science-kommuner tæt på at nå målet på 25 deltagende kommuner. Over en tredjedel af landets skoleelever bor nu i Science-kommuner, og det mærker de forhåbentlig i deres daglige naturfagsundervisning. Se en frisk oversigt over, hvad der fx sker i Science-kommune Hvidovre.

Kontakt: Hans Colind Hansen, hch@formidling.dk, 70 20 86 20

 


Ny medarbejder i DNF


DNF har pr. 17 august ansat Anette Larsen som administrativ medarbejder. Anette kommer fra en stilling som afdelingskoordinator i Landbrugsraadet.

 


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsfestival




Tilmeld festivalaktiviteter inden d. 10. september


Aktivitetskalenderen er igen i år samlingspunkt for alle festivalens begivenheder. Både store og små aktiviteter skal med i kalenderen. Her bliver festivalens landsdækkende omfang og indhold synligt for besøgende, andre festivaldeltagere og pressen. Hvis du vil nå at modtage en arrangørpakke inden festivalen i uge 39, så husk at tilmelde din aktivitet senest d. 10. september.

Se et udpluk af festivalaktiviteter her:

  • Skulpturens byggesten
  • Byg en landsby
  • Sådan udstopper man dyr


  • Besøg aktivitetskalenderen og tilmeld din egen aktivitet
    Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk, tlf. 70 20 86 20.

     


    Bliver du narret af et falsk smil?


    Hvordan kan vi vide, om folk, der smiler til os, er reelt glade for at se os, eller i virkeligheden bare viser tænder, når de smiler? Det kan vi, hvis vi kan genkende de små forskelle i ansigtsudtryk, der adskiller sande fra falske smil. I anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival samarbejder vi med forskere fra Copenhagen Business School og videnskab.dk om at teste, hvor gode vi danskere er til at kende forskel på sande og et falske smil.

    Test dig selv eller lad elevere prøve testen på videnskab.dk/smil.

    Smiletesten er allerede blevet omtalt i flere medier fx på metroxpress.dk, berlingske.dk, dr.dk og jp.dk

    Kontakt: Anne Sofie Berendt, asb@formidling.dk, 70 20 86 20.

     




    Her er Annemarie og Anette fra DNF, hvem smiler falsk og hvem smiler sandt?



    Husk at bestille festivalbluser inden d. 10. september


    Sæt kulør på din festivalaktivitet med flotte gule festivalbluser og farvestrålende balloner. Husk at bestille inden d. 10. september, hvis materialerne skal nå frem inden festivalen.

    Bestil festivalbluser og balloner.

     





    Få jeres aktiviteter i de lokale medier


    Dansk Naturvidenskabsfestival er måske en af årets bedste anledninger til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i den lokale presse, hvad enten I holder åbent hus, deltager i Masseeksperimentet eller andre aktiviteter. På festivalens hjemmeside finder du et pressekit med gode tips og en skabelon til en pressemeddelelse, så du hurtigt og nemt kan kontakte pressen.

  • Download pressekit.
  • Download skabelon til pressemeddelelse.
  •  

    Kontakt: Anne Sofie Berendt, asb@formidling.dk, 70 20 86 20.

     





    Artikler som supplement til Bestil et Foredrag


    Som noget nyt har videnskabsportalen videnskab.dk leveret spændende artikler, der passer til foredragsemnerne i Bestil et Foredrag, og som er målrettet den almene befolkning. Kig i artikelsamlingen og se, om der er en artikel, du kan bruge som forberedelse, inspiration eller måske direkte i undervisningen.
    Læs mere.

    Kontakt: Konsulent Karin Mortensen, km@formidling.dk, 70 20 86 20.

     





    Arbejd med klima til Dansk Naturvidenskabsfestival


    Der er masser af muligheder, hvis du har lyst til at bruge Dansk Naturvidenskabsfestival 2009 til at sætte fokus på klima i din undervisning. Få ideer til at arbejde med klima i festivalen, eller klik direkte ind og søg efter spændende læremidler om klima på klimaundervisning.dk. Hvis I har købt Festivalpakker, er der i år også flere af AHA-dimserne, der har en klimavinkel.

     





    Diplomer og redigerbare plakater


    Gør dine festivalaktiviteter synlige med redigerbare festivalplakater, du selv kan skrive på, og brug festivalens diplomer til at lave en fin afslutning på jeres arrangement.

     


    Inspiration til årets tema ’Byggesten’


    Årets tema ’Byggesten’ er et tema, der rummer utallige emner, som kun fantasien sætter grænse for. Vi har lavet en omfattende temalinksamling, hvor du kan hente inspiration til alt, der har at gøre med emnet. Du kan blandt andet finde links til spændende emner som mønstre i naturen, hvor du sammen med din klasse kan arbejde med matematikkens fraktaler og fysikkens krystaller. Eller måske med Dendrokronologi, der kan give oplysninger om træers årringe. Vi har også spændende links til forskellige teatre, der handler om alt fra det periodiske system til ’Fis og Fakta om Fordøjelsen’. Ved siden af linksamlingen kan du også finde inspiration til at arbejde med byggesten i vores mindmap.

    Download mindmap (pdf, 104 KB).

     


    Årets Festivalpakker er på skolerne


    523 Festivalpakker er udsendt til skoler, der har bestilt dem. Pakkerne er ankommet til skolerne dels i form af en papkasse og dels som en e-mail med links, der giver pakkekøbere adgang til IT-undervisningsforløb med hands-on byggeopgaver. Pakkernes IT-undervisningsforløb er et eksempel på didaktisk nytænkning, som forhåbentlig vil begejstre både elever og lærere. Fx kan eleverne se hinandens løsninger på tværs af landets skoler via nettet. Efter festivalen kan alle kigge med i elevernes løsninger via festivalens hjemmeside. Her vil der også være tekster om pakkernes fem mystiske AHA-dimser.

    Kontakt: Hans Colind Hansen, hch@formidling.dk, 70 20 86 20

     


    Spændende naturvidenskab




    VirtuelGalathea3


    VirtuelGalathea3 lancerer nu ti projekter, der alle har at gøre med, hvordan vores klima hænger sammen med CO2, havets temperatur, tidligere klima, og hvordan befolkninger tilpasser sig livet på Stillehavets øer. Du kan arbejde med vinkler som ’Kulstof og verdens klima’, ’Havets kulstof optag’, ’CO2 i atmosfæren’ osv. Se hele projektet og læs mere på vituelgalathea3.dk.

     


    Bioteknologisk Camp


    I efterårsferien afholder Biotech Academy for anden gang en bioteknologisk camp for alle engagerede gymnasie- og HTX-elever, der interesserer sig for bioteknologi, fødevare, miljø, bæredygtighed, mikrobiologi, sundhed, produktion eller biokemi. Campen vil føre eleverne gennem en fascinerende verden, hvor de blandt andet får mulighed for at arbejde i de avancerede laboratorier, hvor Danmarks dygtigste forskere har deres dagligdag.
    Læs mere om campen på biotechacademy.dk.

     


    Science in School


    Det 12. nummer af Science in School er nu udkommet og klar til download. I det nye nummer kan du blandt andet læse et interview med Leroy Hood, systembiologiens far, lave eksperimenter om klimaændringer, læse om, hvordan to israelske forskere fandt ud af, hvordan man kan skabe nanopartikler ved at arbejde med plasmakugler. Du kan blive inspireret til nye projekter med din klasse og meget, meget mere. Læs hele nummeret på scienceinschool.org.

     


    Månedens eksperiment




    Slangetæmmer


    Du skal bruge:

    • Et stykke silkepapir
    • En tusch af plastik
    • Et stykke uld - fx en sok, en bomuldsklud eller en syntetisk karklud 

     





    Sådan gør du:


    Klip en cirkel af silkepapiret. Klip en spiral af cirklen. Så har du din "slange". Gnid tuschen med sokken, kluden eller karkluden

    Før hurtigt tushen hen til midten af "slangen", så "hovedet" rejser sig.
     
    Læs forklaringen på eksperimentet.

     

     

    Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


    DNF's materialebestillingsliste
    DNF’s materialebestillingsliste
    .

    Festivalkatalog 2009
    Foredrag, inspiration og overblik. Download.

    Fysikkuffert
    Årets fysikkuffert er nu klar. Bestil.

    Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen
    Få automatisk festivalkatalog, nyheder og plakater tilsendt. Tilmeld.

    Bestil en Novo Science Ambassadør
    Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.

    Bliv klimalærer
    Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.

    Bliv klimaformidler
    Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.

    Netværk for professionelle naturfagsformidlere
    Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.



    Kontakt


    Dansk Naturvidenskabsformidling

    Slotsgade 2, 4.tv

    DK-2200 København N

     

    www.formidling.dk

    Telefon: 70208620

    Fax: 70208621

     

    Redaktør af DNFs e-nyheder:

    Anne Sofie Berendt

    Forbehold for trykfejl og udsolgte materialer.

    Afmeld DNF nyhedsbrev