Ser mailen forkert ud (mangler f.eks. billeder) så klik her
Nyhedsbrev nr. 68





Oktober 2009

Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling
Nyt fra Dansk Naturvidenskabsfestival
Spændende naturvidenskab
Månedens eksperiment
Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling



Vær med i verdens (måske) største mobileksperiment
- og vind!


Prøv noget nyt med dine elever! Onsdag den 11. november kan 7.-10. klasser deltage i "Nordisk Klimamission". Her skal eleverne i hold bruge deres mobiltelefoner til at løse en kreativ klimamission. Samtidig bliver elevernes viden om klimaet udfordret, når de skal svare på sms-baserede spørgsmål i delkonkurrencen "Den varme Mobil". Elever fra alle de nordiske lande deltager og der er præmier til de bedste.

Nordisk Klimamission er en del af Nordisk Klimadag, der sætter fokus på klimaundervisning i de nordiske lande.

Nordisk Klimadag udføres af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med UNI-C for Nordisk Ministerråd. Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.klimanorden.org.


Tilmeld din klasse til Nordisk Klimamission
Kontakt: Ea Eskildsen, ee@formidling.dk.

 

 


Spørg Naturvidenskaben er igen på banen


Kan man se den kinesiske mur fra månen?
Kan man blive solbrændt bag et vindue?

Brug Spørg Naturvidenskaben til at få svar på alt det, som altid har undret dig. I arkivet ligger der mere end 5000 spørgsmål og svar - en kilde af viden om naturvidenskab og teknik.

Læs mere.
Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk

 


DM i naturfag:
Gratis adgang til finalen 4. november


Nu er de 12 finaleprojekter til DM i naturfag 2009 fundet. Finalisterne er klar til at præsentere deres projekter til finalen på Uddannelsesforum onsdag den 4. november. Der er gratis adgang for besøgene i de 12 DM-stande og i hele det øvrige udstillingsområde.

Læs mere om DM i naturfag og om Uddannelsesforum.

Kontakt Bjarke Kronborg, bk@formidling.dk.

 


Gratis foredrag året rundt med Novo Science Ambassadører


Mød en talentfuld studerende, der fortæller om sin entusiasme for forskning inden for bioteknologi, medicin eller sundhed og giver eleverne indblik i livet som studerende. Tag fx “På opdagelsesrejse i proteinjunglen” eller hør om ”Mennesket på en dna-mikrochip”.

Foredragene er for 8.-10. klasser og gymnasier og kan bestilles på www.formidling.dk/nsa.
 
Kontakt: Anne Marie Svennson, nsa@formidling.dk, tlf. 70 20 86 20.
 

 


Om dette nyhedsbrev


Denne særudgave af DNF's nyhedsbrev er sendt til alle deltagere i Dansk Naturvidenskabsfestival 2009 samt alle sædvanlige modtagere af nyhedsbrevet.
Hvis du ikke fast abonnerer på nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig til nyhedsbrevet her.

Du kan også melde dig som kontaktlærer, så du automatisk modtager festivalkatalog for næste års festival (udkommer til foråret). Det er helt uforpligtende at være kontaktlærer.

Hvis du i forvejen abonnerer på nyhedsbrevet og ønsker at fortsætte med det, skal du intet foretage dig.

 


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsfestival




Tak for en flot Naturvidenskabsfestival 2009


Vi vil gerne sige en STOR TAK til alle jer, som har bidraget til en flot Dansk Naturvidenskabsfestival 2009. Vi har rejst rundt og set et lille udpluk af de mange spændende aktiviteter og er meget imponerede over de mange opfindsomme, kreative og engagerende arrangementer.
 
Et elektronisk evalueringsskema er sendt ud til alle kontaktlærere og alle festivalens brugere. Evalueringen vil blive brugt til at udvikle næste års Naturvidenskabsfestival.

Vi modtager meget gerne billeder, gode historier, artikler eller andet materiale fra festivalen. Har du ideer og gode erfaringer, som du gerne vil dele med andre deltagere, kan du sende dem til Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk.

 


Glimt fra Dansk Naturvidenskabsfestival 2009


Uge 39 bød på et væld af spændende naturvidenskabelige aktiviteter i hele landet. Nedenfor viser vi et udpluk af de mange aktiviteter.

 





Stor succes med festival i Aalborg Zoo


2500 besøgene lagde vejen forbi DNF Aalborg i Aalborg Zoo, hvor 3000 gymnasieelever og studerende fra lokale uddannelsesinstitutioner stod klar til at formidle naturvidenskab.

 


Science-center åbnet i Odense


Risingskolen i Odense benyttede festivalugen til at åbne dørene for et flot nyt Science-center til skolens elever. Dagen bød på fysikshow, besøg af DR’s lille Nørd og store Nørd og sæbebobleshow.

 






En dag i eksperimentets navn


Ingrid Jespersens Gymnasieskole inviterede til en dag i eksperimentets navn, hvor gymnasiets elever formidlede deres viden til besøgende grundskoleelever.

 






Minister på jagt efter guld på Rådhuspladsen


Undervisningsminister Bertel Haarder besøgte Den Naturvidenskabelige Landsby på Rådhuspladsen i København og blev bl.a. udstyret med en mobiltelefon, som han brugte til at finde guldmønter på Rådhuspladsen.

 







Aktive skoler i Ringkjøbing Skjern kommune


I det vestjyske var mange skoler aktive i årets festival. På Rækker Mølle Skolen lærte eleverne om konstruktioner og byggede huse, vindmøller og broer.

 








Festivalens smileforsøg piller ved myterne


26.000 deltog i undersøgelsen af sande og falske smil. Testen giver forskerne et fingerpeg om, at mænd måske er bedre end kvinder til at skelne sande og falske smil, ligesom unge ser ud til at være bedre end ældre.
Læs pressemeddelelse.
 

 





25.000 elever undersøgte indeklima


I alt 1.000 klasser deltog i årets Masseeksperiment om indeklima. Eksperimentet skal give forskerne fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) et overblik over, hvordan det står til med luftkvaliteten i danske klasselokaler. Det har eleverne nu selv været med til at finde ud af. Forskernes rapport over resultaterne forventes offentliggjort ultimo oktober.

Se billeder og læs pressemeddelelse.

 





Næste års festival


Dansk Naturvidenskabsfestival afholdes hvert år i uge 39. Temaerne ligger fast tre år ud i fremtiden, og vi er glade for at kunne afsløre temaet for 2012: ”Alt det vi ikke ved”.

De næste tre års temaer ser således ud:
2010: MENNESKER OG MASKINER
2011: LYS OG LUFT
2012: ALT DET VI IKKE VED

Vælg selv tema eller brug årets festivaltema!
Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

 


Spændende naturvidenskab


Gratis science-podcasts
Nu har du mulighed for at følge forelæsninger og undervisningsprogrammer fra de højere læreranstalter på din iPod, når du har tid og lyst – ganske gratis. Det eneste, du skal gøre, er at downloade iTunes version 9 og finde frem til iTunes Store. Hér findes et faneblad kaldet iTunes U, hvor der ligger mere end 200.000 spændende forelæsninger etc. helt klar til download.

UV-stråling i STX
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har netop lanceret et website med inspiration til, hvordan emnet UV-stråling kan inddrages i STX og i det naturvidenskabelige grundforløb. Emnet er også oplagt til "brobygningsforløb" hvor gymnasieleverne underviser elever fra grundskolen. UV-stråling er hovedårsagen til kræft i huden som er den hyppigste kræftform i Danmark i dag.



Månedens eksperiment




Is og vandstand


Forsøgsbeskrivelse:
Ved du, hvorfor vandstanden i verdenshavene stiger, når indlandsisen på Grønland og isen på Sydpolen smelter, men ikke når isen på Nordpolen smelter? Lad to 'sjusser' blive stående på dit køkkenbord, og få svaret.
Du skal bruge:
• To glas
• Vand
• Isterninger
• Tape eller tusch

Sådan gør du:
• Fyld begge glas op med lige mange isterninger. Dog ikke så mange, at isterningerne når op over glassets kant.
• Fyld så meget vand i det ene glas, at isterningerne begynder at flyde.
• Fyld vand i det andet glas så isterningerne stadig rører ved bunden.
• Marker vandstanden, med en tusch eller et stykke tape, på begge glas.
• Vent

Stiger vandstanden i begge glas?

Læs forklaringen på eksperimentet.


 


Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


DNF's materialebestillingsliste
DNF’s materialebestillingsliste
.

Nordisk Klimamission 11. november
Mobileksperiment for 7. - 10. klasse. Tilmeld.

Fysikkuffert
Fysikkuffert med nemme køkkenbordsforsøg. Bestil.

Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen
Få automatisk festivalkatalog, nyheder og plakater tilsendt. Tilmeld.

Bestil en Novo Science Ambassadør
Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.

Bliv klimalærer
Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.

Bliv klimaformidler
Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.

Netværk for professionelle naturfagsformidlere
Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.



Kontakt


Dansk Naturvidenskabsformidling

Slotsgade 2, 4.tv

DK-2200 København N

 

www.formidling.dk

Telefon: 70208620

Fax: 70208621

 

Redaktør af DNFs e-nyheder:

Anne Sofie Berendt

Forbehold for trykfejl og udsolgte materialer.

Afmeld DNF nyhedsbrev