Ser mailen forkert ud (mangler f.eks. billeder) så klik her
Nyhedsbrev nr. 71





Februar 2010

Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling
Nyt fra DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL
Spændende naturvidenskab
Månedens eksperiment
Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling






Unge Forskere 2010 - tilmeldingen starter nu


Har dine elever en forsker i maven, kan de deltage i dysten om flotte pengepræmier og udtagelse til internationale konkurrencer. Tilmeldingen til Unge Forskere 2010 er skudt i gang, og der er konkurrencer for enhver smag:

• Natur & Teknik - 0.-10. klasse
• Min Vildeste Idé - 0.-10. klasse
• Unge Forskere og Opfindere - deltagere under 21 år

I kan tilmelde jer og læse mere her.

Tilmeldingsfristen er den 3. marts, og finalen finder sted den 12. april på Syddansk Universitet i Odense, hvor H. K. H. Prins Joachim og Undervisningsminister Bertel Haarder kårer vinderne.

Kontakt: Sune Gylling Æbelø, sg@formidling.dk

 



Naturfag og innovation på skoleskemaet i Odense


Industriens Fond har bevilget 8,5 millioner kroner til et stort undervisnings- og integrationsprojekt, ISI 2015, i Odense. Dansk Naturvidenskabsformidling skal lede projektet, som dels skal få endnu flere tosprogede unge til at vælge naturvidenskabelige ungdomsuddannelser og dels forbedre deres færdigheder inden for naturvidenskab. Industriens Fond lægger vægt på projektet, fordi dansk erhvervsliv mangler unge med naturvidenskabelige uddannelser.  Resultaterne fra Odense vil blive formidlet videre, så andre kommuner landet rundt kan lade sig inspirere til at gennemføre en lignende indsats inden for naturvidenskab og integration.

Læs mere.

Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk

 



To nye medarbejdere i DNF


DNF har pr. 4/1 ansat Sune Gylling Æbelø, som projektleder for Unge Forskere og DM i naturfag. Sune er uddannet lærer og fagjournalist og kommer fra en stilling som projektleder hos Røde Kors.

Mie Himmestrup er blevet ansat pr. 1/2, som konsulent på klimaundervisning.dk. Mie er agronom og har tidligere arbejdet i Skov- og Naturstyrelsen.

 


Nyt fra DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL




Kick Off konference for DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2010


Start forberedelserne til DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2010 med en inspirerende Kick Off konference. Her får du, som grundskolelærer, lærer på en ungdomsuddannelse eller anden festivalarrangør, faglig og didaktisk inspiration til festivalaktiviteter og naturfagsformidling.

Programmet vil indeholde workshops, oplæg, masterclasses, netværkssessioner og lignende, hvor du får idéer, som kan bruges i festivalugen. Der vil også være faglige oplæg om årets festivaltema Mennesker og maskiner, samt en udstilling med smagsprøver på festivalaktiviteter.

Du er velkommen på konferencen torsdag den 8. april fra kl. 9 til 15 i Kulturmaskinen i Odense. Pris: 300 kr.

Læs mere og tilmeld dig senest den 18. marts.

 


Årets tema: Mennesker og maskiner


Årets festivaltema favner bredt, og vi har lavet en mindmap og en linksamling med inspiration til emner, som man fx kan arbejde med.

Download mindmap (pdf, 36kb).

Kontakt: Anne Sofie Berendt, asb@formidling.dk.

 





Informationsfolder om festivalen 2010


Årets folder om Naturvidenskabsfestivalen med oversigt og tidsplan er netop sendt ud til skolebibliotekaren på alle landets skoler og fagsekretæren på alle gymnasier.

Hvis du har brug for ekstra foldere, kan de bestilles gratis her.

Kontakt: Anne Sofie Berendt, asb@formidling.dk.

 


Meld dig som foredragsholder


Skoler, gymnasier, biblioteker, museer og kulturhuse står på spring for at høre din gode historie om naturvidenskab, teknik eller sundhed. I forbindelse med DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2010 arrangerer vi igen Bestil et Foredrag. Foredragene gennemføres i festivalugen 27. september – 1. oktober 2010.

Læs mere om ordningen og tilmeld dit foredrag her.

Kontakt: Ea Eskildsen, ee@formidling.dk

 


Rapport om festivalen 2009


En rundspørge blandt de lærere, der deltog i sidste års festival viser, at Naturvidenskabsfestivalen i høj grad har skabt begejstring for naturfagene blandt eleverne og har medvirket til, at naturfagene er blevet mere synlige på skolen.

På sekretariatet arbejder vi løbende med kvalitetssikring af festivalens aktiviteter og udvikling af nye tilbud til deltagerne. I 2010 har vi valgt at fokusere på udvikling af en forbedret netbaseret forsøgsdatabase, som vil erstatte Festivalpakkerne. Desuden arrangerer vi som noget nyt en Kick Off konference i foråret 2010, og i efteråret vil vi arbejde på at udvikle foredragsordningen Bestil et Foredrag.

Download rapporten (pdf, 1,7 mb)

Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk

 


Se kreative løsninger på Festivalpakkernes åbne opgaver


Festivalpakkerne fra 2009 indeholdt undervisningsforløb med åbne opgaver for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. De trinspecifikke åbne opgaver havde overskrifterne ”Bilen på rampen”, ”Vægten” og ”Kuglebanen”. Nu kan alle interesserede se eksempler på elevernes kreative løsninger af de åbne opgaver.

Kontakt: Hans Colind Hansen, hch@formidling.dk

 


Spændende naturvidenskab




Spændende fyraftensmøder


DTU byder nu på en række inspirerende foredrag. Tre tirsdag eftermiddage i foråret kan du høre forskere fortælle om udfordringerne i at høste og omdanne solenergi til kemisk energi, om ESAs Planck mission, der giver os helt nye informationer om de tidligste faser af Universets udvikling, og om CO2-udveksling mellem hav og luft samt satellitobservation af havtemperaturer og vegetation.

Let traktement indgår i fyraftensmødet, og det er gratis at deltage. Læs mere på explore.dtu.dk.

 


Månedens eksperiment




Pust en ballon op med kemi


Forsøgsbeskrivelse

I dette eksperiment kan du puste en ballon op uden selv at fylde lungerne op og puste!

Du skal bruge:

• Sodavandsflaske (0.25 l er bedst)
• Ballon
• 2 spsk. bagepulver
•1 dl. eddike
• Evt. lidt sølvpapir

Sådan gør du:

• Fyld bagepulveret ind i ballonen. Brug evt. lidt sølvpapir til at forme en tragt med, så går det lettere.
• Fyld eddiken i sodavandsflasken.
• Sæt ballonen på flasken uden at bagepulveret kommer ned i flasken. Ballonen skal sidde helt ned over flaskens munding.
• Er du klar? Så løft ballonen, så bagepulveret ryger ned i flasken.

Nu skulle det gerne syde og sprutte, og måske bliver flasken helt fuld af skum. Ballonen pustes op. Vent til det ikke syder mere. Tag forsigtigt ballonen af og bind knude på den. Du kan tage en anden ballon og med munden puste den op til samme størrelse. Prøv at kaste de to balloner i luften. Er der forskel på dem? Du kan også "hælde" den gas, der er i flasken ud over et tændt fyrfadslys. Hvis du er forsigtig, kan du få lyset til at gå ud!

Læs forklaringen på eksperimentet.

 

Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


DNF's materialebestillingsliste
DNF’s materialebestillingsliste
.

Klimakuffert
Klimakuffert med 25 forsøg. Bestil.

Fysikkuffert
Fysikkuffert med nemme køkkenbordsforsøg. Bestil.

Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen
Få automatisk festivalkatalog, nyheder og plakater tilsendt. Tilmeld.

Bestil en Novo Science Ambassadør
Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.

Bliv klimalærer
Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.

Bliv klimaformidler
Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.

Netværk for professionelle naturfagsformidlere
Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.



Kontakt


Dansk Naturvidenskabsformidling

Slotsgade 2, 4.tv

DK-2200 København N

 

www.formidling.dk

Telefon: 70208620

Fax: 70208621

 

Redaktør af DNFs e-nyheder:

Anne Sofie Berendt, asb@formidling.dk

Forbehold for trykfejl og udsolgte materialer.

Afmeld DNF nyhedsbrev