Unge Forskere
Nordisk Klimadag 2011
Science-kommuner
Gratis Novo Science foredrag
ISI 2015
Anvendelsesorientering
Klimakuffert
Test-o-teket
Undervisningsmaterialer
Uddannelse for bæredygtig udvikling
Afsluttede projekter
DM i Naturfag 2010
DNF-tilskud
Eksempler på projekter
Den Naturvidenskabelige Landsby 2009
Naturvidenskabelig inspirationsordning
Skolebiblioteket og Naturfag
Science-on-Stage
Science Parlament 2010
Science Team K
Iværksætter i Skolen
Nordisk Klimadag 2009
Nordisk Klimadag 2010
Klimaundervisning
Klimaundervisning
Eksempler på projekter

Forneden kan du se et lille udpluk af de projekter, som igennem tiden har modtaget tilskud.
Amtsgymnasiet i Sønderborg modtog midler til at stable et arrangement på benene, som involverede 980 tilmeldte grundskoleelever. Fokus var på, at aktivere eleverne ved en række forskellige aktiviteter, som fx bygning af varmluftsballon og ballonkonkurrence og “legestue”/eksperimentarium, hvor børnene selv lavede sjove og overraskende forsøg.
Vanløse Kulturhus har fik tildelt midler til et projekt med overskriften Jorden rundt med Trolle og Tormod. Trolle og Tormod er to musiklærere der igennem musik og sang formidler emner, der normalt hører skolen til. Deres show tog udgangspunkt i temaet Jorden rundt. Herfra tog de børnene med på en rejse rundt i verden, hvor der fortælles om alt fra klimaforandringer over rejser til rummet og videre til matematikkens mysterier. Showets målgruppe var de 6-12 årige.
Under overskriften Jorden rundt - satelitterne hjælper os på vej! modtog Naturskolen ved Hald midler til at arrangere et løb, hvor deltagerne orienterede sig vha. GPS’er. På denne måde stimuleredes elevernes interesse i teknik, samtidigt med at der blev formidlet natur og geologi til eleverne under løbet.
Svendborg Gymnasium fik midler til afholdelse af et eksperimentarium tirsdag til fredag i uge 39. Gymnasieeleverne fra 1.g., mellem og højniveauhold forberedte og var ansvarlige for 15-20 stande og tilhørende aktiviteter. Formidlingen sigtede mod lokale grundskoleelever på klassetrinene 5.-8.
Under projektoverskriften Stand-up-fysik for “smarte piger” fik Busses Skole midler til at hjælpe 8b’s piger. Pigerne læser deres lektioner, men synes alligevel, at fysik er et svært fag. Måske er det fordi de ikke har helt styr på de mange begreber inden for fysik. Projektets ideer var at kombinere fysik med pigernes begejstring for at optræde, ved at de skulle forbedrede og afholde et stand-up-fysik show for andre elever og evt. andre steder fx på plejehjem.
EUC Midt fik midler til at markere Dansk Naturvidenskabsfestival i det planlagte Naturvidenskabeligt Væksthus, som blev indviet i uge 39. En af de planlagte aktiviteter var, at invitere Universitarium på besøg, hvor studerende ved Aalborg Universitet skabte et eksperimentarium for legebørn i alle aldre.
Kirke Helsinge Skole fik midler til projektet Science jorden rundt. Projektet blev gennemført på alle trin. I udskolingen blev der etableret arbejds- og oplevelsescentre, hvor udskolingsklasser kunne: Arbejde flerfagligt; Lave brobygning, formidling “elev til elev”, arbejde efter og med den naturvidenskabelige arbejdsmetode og anvende Vernier måludstyr. På Store Naturfagsdag blev interessenter inviteret til indvielse af Natur Hytten, hvor eleverne formidlede deres indsamlede viden til publikum efter princippet ‘stand-up science’.
IT-College Denmark fik midler til at lave et arrangement for Djurslands 9. og 10. klasser med overskriften Ekspeditioner - før og nu for at skabe dialog og perspektivere naturvidenskabens indflydelse på danske ekspeditioner til havs igennem det 20. århundrede. Der blev anvendt interaktive forsøgsopstillinger om navigation, måleinstrumenter, satellitpositioner etc.
Hornum Skole lave projektet Jorden er flad i uge 39. Ugen blev brugt til et samarbejde på tværs af trin og årgange med udgangspunkt i en eksperimenterende og oplevelsesbaseret naturfagsundervisning. Det var ønsket at arbejdet med naturfagene skulle øge elevernes kendskab til og interesse for naturlige fænomener, og disses betydning for den teknik, som kendes i dag. Ugen sluttede med en messe, hvor alle lokale blev inviteret til at se elevernes arbejde, få demonstrationer og andet.
Utterslev Skole fik midler til projektet Natur på banen, hvor hovedbanen i København bruges som aktivitets- og udstillingslokale, hvor skoler, virksomheder og ungdomsprojekter i hovedstadsområdet finder sammen om at formidle naturvidenskab for forbipasserende. Børnene skulle formidle deres stof til tilfældigt forbipasserende og reflektere over, hvordan man forklarer og viser, så andre forstår det.
Naturskolen i Rude Skov fik midler til gennemførelse af projektet Magisk magnetisme i Rude Skov. Formålet med projektet var at skabe en uge med oplevelser mellem natur og kultur. De malede en kompasrose på et betonfundament, så besøgende kunne lære om kompasretninger, kultur- og naturhistorie. Der blev opstillet et sansebord med magnetiske objekter. Vha plancher forklaredes fakta samt legender bag magneterne.
Tømmerup Fri- og Efterskole fik midler til et dramaprojekt Jorden Rundt. Der blev lavet et performanceprojekt under titlen “Navigation” som indkluderede en rejse til Galileis Italien, Newtons England, Einsteins USA og Bohrs Danmark. Til sidst en rejse til Mars.
Amtscentret for Undervisning i Frederiksborg Amt fik tildelt midler til projektet Naturvidenskab 2006 - jorden rundt. Projektet byggede videre på temaet fra festivalen 2004, hvor man inddrog flere aspekter af det kreative naturfagsarbejde; Det billedlige og ekspressive. Til indskolingen blev der lavet et projekt: Klassens naturhistoriske samling, til mellemtrinnet: Afsted jorden rundt og til udskoling: Morsomme motorer.
